TRAPPIST

Trappistøl bliver brygget af trappistmunke på de 12 klostre, der er en del af International Trappist Association, som blev dannet i 1997. Organisationen blev dannet for at afholde andre kommercielle bryggerier fra at misbruge Trappist-navnet.

Der var indtil 2021 13 klostre, men da klosteret Achel ikke længere har nogen levende munke tilbage, anerkendes klostret ikke længere som et Trappist bryggeri.

De resterende 12 Trappist-bryggerier er som følgende:

1. Chimay - Belgien
2. Stift Engelszell - Østrig
3. La Trappe - Holland
4. Orval - Belgien
5. Spencer - USA
6. Rochefort - Belgien
7. Tre Fontane - Italien
8. Westmalle - Belgien
9. Westvleteren - Belgien
10. Zundert - Holland
11. Tynt Meadow - England
12. Mont des Cats - Frankrig

Det er disse kriterier øllet skal overholde for at blive kaldt Trappist:

1. Øllet skal brygges i et Trappist kloster, enten af munkene selv eller under deres overvågning.
2. Bryggeriet skal være af sekundær betydning og skal efter den praksis, der er for at leve den korrekte monastisk livsstil.
3. Bryggeriet er ikke tænkt som en fortjeneste, men skal dække munkenes leveomkostninger og vedligeholdelse af bygninger og grunde. Alt der er tilbage, doneres til velgørenhed.

Størstedelen af Trappist-øllene er overgæret og bliver hovedsageligt gæret i flasken. Der er et system for hvor meget malt, der bliver tilsat og dermed også alkoholstyrken og de er inddelt således: Enkel, Dubbel, Tripel og Quadrupel. Nogle af bryggerierne bruger et farvesystem såsom Chimay.

Fordi Trappist-øl gæres videre i flasken, kan man gemme flasken i flere år og opleve hvordan øllet forandres i den tid det ligger på flaske.

Der er tradition for at drikke Trappist øl i glas fra bryggeriet og typisk er glasstilen en form for bæger eller pokal.

Øl der følger stilen for monastisk bryg og er brygget på et kloster, men ikke er en del af de officielle Trappist-bryggerier, kaldes for Abbey øl. Abbey betyder nemlig kloster.