Sour

Sour beer har som øltype en lang historie, der går tilbage til det 16. århundrede i Belgien. Lambic øl, som er en type af sur øl, blev første gang produceret i området omkring Bruxelles. For at lave lambic øl kræver det, at man lader gæren fermentere frit i luften i stedet for at tilsætte en kontrolleret gærtype. Denne metode resulterer i en unik smag, der adskiller lambic øl fra andre typer af øl. I løbet af århundrederne har lambic øl været meget populær i Belgien, og i dag er det en af de mest velkendte typer af sur øl i verden. 

To fremgangsmåder for at lave sour beer

Sour øl er kendetegnet ved sin sure smag. Der findes mange forskellige typer af sour øl, såsom Berliner Weisse, Gose, Lambic og Flanders Rød øl. Disse øltyper er alle lavet på forskellige måder, men de fælles træk er, at de indeholder bakterier såsom Lactobacillus og Pediococcus, som giver øllen sin sure smag.

Når vi taler sure øl eller sour beers, så taler vi oftest enten om kettle-soured eller en spontan- eller vildtgæret øl. Forskellen på disse to varianter dykker vi ned i her.

Kettlesoured

Kettlesoured er ikke en øltype som sådan, men er mere den metode, man behandler øl for at gøre dem til sour beer. Metoden indebærer bl.a., at man gør øllet surt ved hjælp af en bakterie, der hedder Lactobacillus. Det er en probiotisk bakterie, der omdanner sukker til mælkesyre, og altså er det, der gør øllet surt. Det er det samme, som man bruger til at lave yoghurt med.

Spontant/Vildtgæret

En traditionel sour tager meget længere tid at lave generelt end en kettle-soured, da bryggearbejdet med vildgæring involverer en stor grad usikkerhed, fordi gæringsprocessen er meget mere omskiftelig, og øllet skal ligge og modne i lang tid efter for at opnå de ønskede smagsnuancer. Processen kan tage flere måneder og op til flere år at gennemføre. 

Verdens forskellige sour beers

Der findes mange typer af sour øl, så det er svært at nævne dem alle, men nogle af de mest populære kan du læse mere om herunder.

Berliner Weisse

Denne type er kettle-soured ved hjælp af en probiotisk bakterie og plejer ofte at ligge i den lave ende på ABV-skalaen på omkring 3%. Den bliver ofte smagt til med en frugtsirup for at spille op mod syrligheden, og var engang den mest populære øl i Berlin.

Flanders Red Ale

Denne sour øl er lavet med ølgær og bliver derefter lagt på egefad for at modne. Ofte blander man den modnede øl med nyt øl for at beholde smagskonsistensen.

Gose

Denne type sour beer er karakteriseret ved brugen af koriander og saltet vand i brygningsprocessen, som i samarbejde med mælkesyrningsmetoden giver den en meget unik og genkendelig smag.

Lambic

Denne type er spontant gæret og stammer fra området omkring Bruxelles i Belgien, i det der hedder Payottenland-regionen.

Hvordan brygger man en sour beer?

Under brygningsprocessen poder man urten i åbne kar, hvor luftbårne gærceller og bakterier bliver optaget i karrene, og dermed starter gæringsprocessen. Dette er, hvorfor man gærer Lambic fra midten af oktober til midten af maj, hvor gennemsnitstemperaturen ligger på de 15 grader celsius, da højere temperaturer giver for mange uønskede bakterier.

Det pudsige ved Lambic er, at man bruger humlen for dens præserverende egenskaber, og ikke for at give øllet bitterhed. Derfor bruger man ikke frisk humle, da det har en for høj mængde alfasyrer, som er det, der giver den bitre humlesmag.

Øllet bliver hældt på brugte fade, da der er rester af gærstammer i fadene, der er med til at starte gæringsprocessen, og ligger så derefter på fad i 1-6 år.

Lambic drikkes sjældent i dens rene form, men bruges oftest som basen i andre øltyper, såsom Gose, Oude, Gueuze, Kriek, Faro og Framboise.

Læs mere om de forskellige øltyper i vores øl leksikon.