Porter & Stout

Porter og Stout er samlet her, da forskellen på de to er svær at definere. Faktisk så svær at hvis man spurgte 10 forskellige bryggere, ville man nok få 10 forskellige svar.

Men der er dog én ting, de fleste bryggere kan blive enige om - og det er, at Porter traditionelt set brygges med mørke malttyper, mens Stout brygges med ristet byg, hvilket giver øllet den kaffesmag, man forbinder med Stout.

Historierne om porter og stout

Porter stammer fra England, og historierne omkring øllets oprindelse er lige så mangfoldige som meningerne omkring forskellen på porter og Stout. En af de historier er, at en bartender fik succes med at blande lyse og humle-prægede øl med gammel Mørk Ale, og det skabte den første Porter. Nogle fortællinger beskriver, at ham, der skulle have vendt det forspirede korn, faldt i søvn, og derfor blev kornet brændt. Man skulle eftersigende have brygget en portion øl på det alligevel og solgt det billigt til havnearbejderne, som drak hvad som helst. Historien går så på, at de så godt kunne lide øllet, at de bad om mere, og brygmesteren begyndte så at brænde kornene med vilje.

Historierne er mange, men øltypen begyndte i hvert fald at blive serveret rundt omkring på pubberne i London i 1700-tallet, og derfor begyndte flere engelske bryggere at brygge Porter. Som med mange øltyper blev der eksperimenteret videre med øllets smage og alkoholprocenter, og derved affødtes øltypen Stout. Dette er også grunden til, at det er så svært at definere forskellen på de to typer.

Hvordan brygger man en porter?

Porteren er oprindeligt en overgæret øltype, men den Baltiske Porter, som der er flest af i Danmark, er en undergæret øltype. Øllets farve er mørk og kan gå fra en dyb brun farve til helt sort, hvilket også gør, at skumkronen kan gå fra en beige til nøddebrun farve. Alkoholprocenten ligger typisk i den høje ende, men kan variere fra 3-12%.

Porter brygges typisk med en blanding af forskellige malte, der giver øllet dets mørke farve og karakteristiske smag. Efter kogning tilsættes gæren, og øllet fermenteres i et par uger. Når fermenteringen er færdig, tappes øllet på fad eller flaske, hvorefter det lagres i flere uger eller måneder for at give øllet tid til at modne og udvikle sin smag.

Hvordan brygger man en stout?

Stout er en mørk øltype, der brygges på samme måde som porter, men med en stærkere, mere robust smag. Stout brygges typisk med en blanding af forskellige malte, herunder ristet bygmalt, der giver øllet dets mørke farve og karakteristiske smag. Efter kogning tilsættes gæren, og øllet fermenteres i et par uger. Når fermenteringen er færdig, tappes øllet på fad eller flaske, hvorefter det lagres i flere uger eller måneder for at give øllet tid til at modne og udvikle sin smag.

Forskellige typer af porter og stout

Typisk for stout og porter er deres noter af chokolade, kaffe og ristet brød og en let til intens sødme alt efter typen. Nogle af de forskellige typer er som følger:

Dry Stout

I denne kategori finder man den irske Guinness, som nok er den mest kendte type. Guinness er en mørk, cremet og overgæret øl. Den er tør (sjovt nok) og har en mere bitter smag, end hvad der typisk findes i andre Stouts. Alkoholprocenten er også i den lavere ende på 4,2%.

Imperial Stout

Denne type skejer ud på flere parametre, både i sødme, kraft og alkoholprocent. Den er både sødere, kraftigere og har en alkoholprocent i den højere ende, men kan dog variere fra 5-12%. Denne type er overgæret og kaldes også for en Russian Imperial Stout, fordi man oprindeligt bryggede denne type for at eksportere det til det russiske hof i 1700-tallet.

Baltisk Porter

Dette er den mest almindelige type i Danmark og er en undergæret version af Imperial Stout. Dette betyder, at gæren synker til bunds i gæringsprocessen, og næsten alt maltsukker omdannes til alkohol og kulsyre. Dette er grunden til, at øllets aroma er mindre kraftig, men stadig har en høj alkoholprocent.

Læs mere om de forskellige øltyper i vores øl leksikon.