ØLLETS HISTORIE

Oprindelsen

Øllets historie går mange, mange år tilbage. De første spor trækker tråde tilbage til det gamle Egypten og Mesopotamien for 10.000 år siden. Dengang var øllet en grødet masse, da man bryggede den på brød.

I Norden finder man de første spor fra Egtvedpigen, som stammer fra bronzealderen og blev begravet i 1370 f.Kr. Hun blev begravet med en krukke hvor man fandt spor af hvedeøl.

I middelalderen begyndte man at brygge øl på flere klostre, som blev anvendt til eget forbryg, besøgende og eksport. I 822 begyndte munkene at tilsætte humle til øllet, hvilket gav en bitterhed og øgede holdbarheden.

I 1200-tallet fandt tyskerne ud af at beregne hvor meget humle, der skulle tilsættes øllet for bedre at kunne styre kvaliteten.

Englænderne var imod humleøllet, primært fordi de skulle importere det. Man mente også at øllet kun skulle brygges med vand, gær og malt. Hollænderne begyndte dog i 1400-tallet at brygge humleøl i England, og blev derefter anklaget for at gøre folk syge.

I 1516 blev renhedsloven vedtaget i Bayern, og var faktisk en af verdens første fødevareregulerende love. Loven vedtog at der kun måtte være vand, bygmalt og humle i øllet. I 1800-tallet tilføjede man gær da man opdagede gærs betydning for brygning af øl.

Denne lov stod ved i mange år, og blev først afskaffet af EF-domstolen i 1987. Der er dog mange tyske bryggerier der brygger efter denne gamle lov.

 


 

Ølverdenen bliver større og større

Siden da er der sket en masse på ølscenen i hele verdenen. Flere og flere bryggerier dukker op og flere og flere stilarter og variationer af dem springer frem. Det kan være svært at finde rundt i dem alle sammen, men her følger der en lille oversigt og så kan du jo læse lidt mere om dem under 'Øltyper' her i Øl Leksikonet.


BROWN ALE

Man begyndte i slutningen af 1700-tallet at kalde den mørke, overgærede øl for Brown Ale på de engelske bryggerier.

Der bliver brugt mørke malte til at brygge øltypen, som er det der giver øllet sin karakteristiske mørke farve. Smagsnuancerne er typisk en let til middel sødme med en lav bitterhed, da øllet er mildt humlet.

Brown Ale bliver brygget hele verdenen rundt, og især amerikanerne tog øltypen til sig i 1980'erne, og er nu sammen med den traditionelle udgave fra England de mest populære typer.

 

Britisk Brown Ale
Oprindeligt var den mørke øl en mild ale, som man bryggede på 100% brun malt, da man endnu ikke havde teknikken til at malte kornet end over tørv, så alt malt blev farvet lidt brunt. Indtil omkring 1900 var øltypen populær, men da man fandt teknikken for at kunne lave lyse øl, som pilsnere og pale ales, så forsvandt Brown Ale i baggrunden.
Den type man kender bedst i dag, er jo nok Newcastle Brown Ale, som først blev brygget i 1927. Den har en sødlig maltsmag og en lidt højere alkoholprocent dengang, som gjorde den særligt populær.

 

Amerikansk Brown Ale
I løbet af 1980'erne begyndte den amerikanske Brown Ale at blive udviklet. Det gjorde hjemmebryggerne fra Texas og nogle af de første micro/craft brewers i Californien. Denne type blev til en mere humlet Brown Ale, både i smagen og aromaen. Med humlen fulgte der også en bitterhed og den amerikanske har også en generelt højere alkoholprocent, end hvad man ellers oplever i den britiske version.

 


 

Smagsnuancerne for Brown Ale er en generel maltsødme, honning, kanel, vanilje, chokolade, tørret frugt og nødder. Dette er også hvad der gør den til et virkelig godt match til de mørke og mere intense kødretter især. Den britiske version er især god til stegt kød og saucer, mens den amerikanske version gør sig godt til mere krydrede retter og asiatisk mad, fordi den er mere humlet end den britiske.

HVEDEØL

Definitionen på en hvedeøl er at der bliver brugt hvedemalt til at fremstille øltypen. Mængden af hvedemalt varierer fra bryggeri til bryggeri, og hos Nørrebro Bryghus bruges der 30% hvedemalt til at brygge Stuykman Weissbier.

Grunden til at der ikke bliver brugt mere, og aldrig 100% hvedemalt, er fordi hvedemalten bliver til en grødet masse, der kan gøre det svært at trykke urten igennem i brygningsprocessen. For at afhjælpe dette, så er temperaturen rigtig vigtig, hvis ikke afgørende, når man starter brygningen af en hvedeøl op. Opstartstemperaturen skal ligge på 48 grader efterfulgt af en pause på ca. 15-20 minutter, som man også kalder for en proteinpause. Hvis temperaturen er for varm, så vil masken være som havregrød, og gennemløbstiden vil derfor være rigtig lang, og tage flere timer end hvis opstartstemperaturen havde været rigtig.

Man bruger en speciel hvedeølsgær til hvedeøl, hvilket giver øllet dens karakteristiske smag af banan. Hvedeøllet er også uklart, med mindre man har valgt at filtrere den. Dette skyldes det høje proteinindhold i hvedemalten, modsat det proteinfattige maltbyg

IPA

India Pale Ale
India Pale Ale er et gammelt engelsk begreb, som bruges til at beskrive den type øl, der blev brygget fra 1780'erne, da engelske tropper sejlede til Indien.
Det var dog en besværlig tur at fragte øllet, pga. de store udsving i temperaturen, og det kunne forårsage en infektion i øllet så det smagte dårligt. Man fandt ud af at hvis man gav øllet nogle ekstra håndfulde humle efter det havde ligget og modnet på tønden og derefter forseglede den, så holdte øllet sig på den lange tur fra England til Indien. Humle har nemlig en præserverende virkning.
Med tiden er denne øltype blevet mere og mere populær, og er især vokset i det sidste årti.
India Pale Ale er en overgæret øl og har typisk en alkoholprocent mellem 4,5 og 9,0%. Smagen er ofte præget af megen humlebitterhed, og giver derfor en aroma og smag af frugt, flora eller krydderier.
Øltypen hører under den endnu bredere kategori 'Pale Ale'.

Der findes mange underkategorier af India Pale Ale, og herunder vil der følge en kort beskrivelse af nogle af de mest typiske versioner af IPA'en.

 

Black IPA
En Black IPA bliver brygget med brændt malt og giver den derfor en mørkere farve og mere maltet smag. Den er stadig humlet og gør den derfor også meget unik i sin smagsprofil.

Double IPA
En Double IPA bliver også nogle gange kaldt en Imperial IPA, og er en stærkere og mere humlet variant af IPA'en, og har en alkoholprocent på over 7%, da dette er hvad der definere den som en 'double'.
Det er dog en relativ ny øltype, så det kan være svært at definere den helt præcist.

New England IPA
Denne type kaldes også nogle gange en Hazy IPA eller Juicy IPA. NEIPA er nemlig lige det - en mere juicy variant med en ofte gennemtrængende citrus og flora smag. Den er også mindre bitter end en mere typisk IPA, og har et større fokus på mundfølelse og en blød konsistens.
NEIPA skal ikke brygges i New England, på trods af navnet.
En undertype af NEIPA er en milkshake IPA, hvor man tilsætter laktose, så den bliver mere cremet.

Triple IPA
En Triple IPA er karakteriseret ved en endnu højere alkoholprocent, sædvanligvis på over 10%, og en meget humlet øl.

West Coast IPA
West Coast IPA har en meget gennemtrængende humleprofil, og har en meget skarp og påtrængende bitterhed.

PILSNER

Pilsner er en øltype af lagerøl, som bliver brygget på undergær, og er derfor, sjovt nok, undergæret.

Den allerførste undergærede pilsner blev brygget i 1842 i Pilsen i Bøhmen, Tjekkiet. Det er den pilsner man nu kender som Pilsner Urquell.
I Tjekkiet bruger man kun udtrykket 'pilsner' om øl fra Pilsen, selvom der er mange andre tjekkiske bryggerier der laver samme type øl. I Danmark bruger vi pilsner til at beskrive øltypen, og nogle gange også som et udtryk for en øl generelt.
Dette foregik i industrialiseringsperioden og var grunden til at man kunne udvikle denne avancerede undergæringsteknik, hvor man før det kun kunne bruge overgæring til ølbrygning.

I Danmark blev den første pilsner brygget af Tuborg i 1881. Dette startede en trend for de andre bryggerier, som begyndte at brygge pilsnere i kølvandet på Tuborgs lancering af deres pilsner.
Der ligger dog et forarbejde for den danske pilsner, som attribueres til bryggerne Carl Wiibroe og Carl Jacobsen. Deres arbejde var dog inspireret af Carl Jacobsens far J.C. Jacobsen, som var en pionér indenfor fremstilling af bajersk lagerøl.

Pilsneren er en gylden øl, som typisk er relativ let, og hverken påtrængende bitter eller for sød. Det er en alsidig øltype, der passer til det meste, og er nok også derfor at det er den mest solgte øltype i Danmark. Ifølge tal fra Bryggeriforeningen, er det hele 59% af solgte øltyper, der er en pilsner.

PORTER & STOUT

Porter og Stout er samlet her, da forskellen på de to er svær at definere. Faktisk så svær at hvis man spurgte 10 forskellige bryggere, så ville man nok få 10 forskellige svar.
Men der er dog én ting, de fleste bryggere kan blive enige om - og det er at Porter traditionelt set brygges med mørke malttyper mens Stout brygges med ristet byg, hvilket giver øllet den kaffesmag, man forbinder med Stout.

Porter stammer fra England og historierne omkring øllets oprindelse er lige så mangfoldig som meningerne omkring forskellen På porter og Stout. Nogle mener at en bartender fik succes med at blande lyse og humle-prægede øl med gammel Mørk Ale, og at det skabte den første Porter. Nogle fortællinger beskriver at ham, der skulle have vendt det forspirede korn, faldt i søvn, og derfor blev kornet brændt. Man skulle eftersigende have brygget en portion øl på det alligevel og solgt det billigt til havnearbejderne, som drak hvad som helst. Historien går så på at de så godt kunne lide øllet, at de bad om mere, og brygmesteren begyndte så at brænde kornene med vilje.

Historierne er mange, men øltypen begyndte i hvert fald at blive serveret rundt omkring i London i 1700-tallet på pubberne, og derfor begyndte flere engelske bryggere at brygge Porter. Som med mange øltyper, blev der eksperimenteret videre med øllets smage og alkoholprocenter, og derved affødtes øltypen Stout. Dette er også grunden til at det er så svært at definere forskellen på de to typer.

Porteren er oprindeligt en overgæret øltype, men den Baltiske Porter, som der er flest af i Danmark, er en undergæret øltype.
Øllets farve er mørkt og kan gå fra en dyb brun farve til helt sort, hvilket også gør at skumkronen kan gå fra en beige til nøddebrun farve.
Alkoholprocenten ligger typisk i den høje ende, men kan variere fra 3-12%.
Typisk for øllet er at dens noter af chokolade, kaffe og ristet brød og en let til intens sødme, alt efter typen. Nogle af de forskellige typer er som følgende:

Dry Stout
I denne kategori finder man den irske Guinness, som nok den mest kendte type, som er den mørke, cremede overgæret øl. Den er tør (sjovt nok) og har en mere bitter smag, end hvad der typisk findes i andre Stouts. Alkoholprocenten er også i den lavere ende på 4,2%.

Imperial Stout
Denne type er skejer ud på flere parametre, både i sødme, kraft og alkoholprocent. Den er både sødere, kraftigere og har en alkoholprocent i den højere ende, men kan dog variere fra 5-12%. Denne type er overgæret og kaldes også for en Russian Imperial Stout, fordi man oprindeligt bryggede denne type for at eksportere det til det russiske hof i 1700-tallet.

Baltisk Porter
Dette er den mest almindelige type i Danmark og er en undergæret version af Imperial Stout. Dette betyder at gæren synker til bunds i gæringsprocessen, og næsten alt maltsukker omdannes til alkohol og kulsyre. Dette er hvad der gør at øllets aroma er mindre kraftig, men stadig har en høj alkoholprocent.

SOUR

Når vi taler sure øl ellers sour beers, så taler vi oftest enten om kettle-soured eller en spontan- eller vildtgæret øl. Forskellen på disse to varianter dykker vi ned i her.

KETTLESOURED
Dette er ikke så meget en øltype som sådan, men mere end metode at behandle en øltype på. Metoden indebærer at man gør øllet surt i tanken ved hjælp af en bakterie, der hedder Lactobacillus. Det er en probiotisk bakterie, der omdanner sukker til mælkesyre, og altså er det der gør øllet surt. Det er det samme som man bruger til at lave yoghurt med.

SPONTANT/VILDTGÆRET
En traditionel sour tager meget længere tid at lave generelt end en kettle-soured, da bryggearbejdet med vildtgæring involverer en stor grad usikkerhed, fordi gæringsprocessen er meget mere omskiftelig, og øllet skal ligge og modne i lang tid efter, for at opnå de ønskede smagsnuancer. Processen kan tage flere måneder og op til flere år at gennemføre.

 

Sure Øl

Berliner Weisse
Denne type er kettle-soured ved hjælp af en probiotisk bakterie, og plejer ofte at ligge i den lave ende på ABV-skalaen, på omkring 3%. Den bliver ofte smagt til med en frugtsirup, for at spille op med syrligheden, og var engang den mest populære øl i Berlin.

Flanders Red Ale
Denne øl er lavet med ølgær og bliver derefter lagt på egefad for at modne. Ofte blander man det modnet øl med nyt øl for at holde smagskonsistensen.

Gose
Denne type er karakteriseret ved brugen af koriander og saltet vand i brygningsprocessen, som i samarbejde med mælkesyrningsmetoden, giver den en meget unik og genkendelig smag.

Lambic
Denne type er spontant-gæret og stammer fra området omkring Bruxelles i Belgien, i det der hedder Payottenland-regionen.
Under brygningsprocessen, så poder man urten i åbne kar hvor luftbårne gærceller og bakterier bliver optaget i karrene, og dermed starter gæringsprocessen. Dette er hvorfor man gærer Lambic fra midten af oktober til midten af maj, hvor gennemsnitstemperaturen ligger på de 15 grader celsius, da højere temperaturer giver for mange uønskede bakterier.
Det pudsige ved Lambic er at man bruger humlen for dens præserverende egenskaber, og ikke for at give øllet bitterhed. Derfor bruger man ikke frisk humle, da det har for høj en mængde alfasyrer, som er det der giver den bitre humlesmag.

Øllet bliver hældt på brugte fade, da der er rester af gærstammer i fadene, der er med til at starte gæringsprocessen, og ligger så derefter på fad i 1-6 år.
Lambic drikkes sjældent i dens rene form, men bruges oftest som basen i andre øltyper, såsom Gueuze, Oude Gueuze, Kriek, Faro og Framboise.

TRAPPIST

 

Trappistøl bliver brygget af trappistmunke på de 12 klostre, der er en del af International Trappist Association, som blev dannet i 1997. Organisationen blev dannet for at afholde andre kommercielle bryggerier fra at misbruge Trappist-navnet.

Der var indtil 2021 13 klostre, men da klosteret Achel ikke længere har nogen levende munke tilbage, anerkendes klostret ikke længere som et Trappist bryggeri.

De resterende 12 Trappist-bryggerier er som følgende:

  1. Chimay - Belgien
  2. Stift Engelszell - Østrig
  3. La Trappe - Holland
  4. Orval - Belgien
  5. Spencer - USA
  6. Rochefort - Belgien
  7. Tre Fontane - Italien
  8. Westmalle - Belgien
  9. Westvleteren - Belgien
  10. Zundert - Holland
  11. Tynt Meadow - England
  12. Mont des Cats - Frankrig

Det er disse kriterier øllet skal overholde for at blive kaldt Trappist:

  1. Øllet skal brygges i et Trappist kloster, enten af munkene selv eller under deres overvågning.
  2. Bryggeriet skal være af sekundær betydning og skal efter den praksis, der er for at leve den korrekte monastisk livsstil.
  3. Bryggeriet er ikke tænkt som en fortjeneste, men skal dække munkenes leveomkostninger og vedligeholdelse af bygninger og grunde. Alt der er tilbage, doneres til velgørenhed.

Størstedelen af Trappist-øllene er overgæret og bliver hovedsageligt gæret i flasken. Der er et system for hvor meget malt, der bliver tilsat og dermed også alkoholstyrken og de er inddelt således: Enkel, Dubbel, Tripel og Quadrupel. Nogle af bryggerierne bruger et farvesystem såsom Chimay.

Fordi Trappist-øl gæres videre i flasken, kan man gemme flasken i flere år og opleve hvordan øllet forandres i den tid det ligger på flaske.

Der er tradition for at drikke Trappist øl i glas fra bryggeriet og typisk er glasstilen en form for bæger eller pokal.

Øl der følger stilen for monastisk bryg og er brygget på et kloster, men ikke er en del af de officielle Trappist-bryggerier, kaldes for Abbey øl. Abbey betyder nemlig kloster.

LÆS MERE OM VORES ØL

Siden 2003 har vi brygget flere end 300 forskellige øl, og du kan se video med vores brygmester over hver enkel af vores akutelle øl her på sitet.  

TA' MED TIL ØLSMAGNING

Vi afholder ølsmagning på vores Bryghus i hjertet af Nørrebro, hvor I sidder blandt de gamle øltønder, hvor det hele startede tilbage i 2003. 

Kontakt

Vi er altid klar til dit besøg og til at tage imod eventuelle spørgsmål

Nørrebro Bryghus
Ryesgade 3
2200 København N

Cvr. nr. 26882451

Telefon:
3530 0530

Henvendelser omkring selskaber sker via selskabs formular her

Mail vedr. restaurant og bar: info@noerrebrobryghus.dk

Find vores kontrolrapporter her

Åbningstider

Åbningstider i restauranten:

Mandag: Lukket

Tir-ons:
12.00-23.00
Torsdag:
12.00-00.00
Fre-lør:
12.00-00.00
Søn:
Lukket

Lukkedage
23/12 - 26/12
31/12 - 2/1

Webshop

Mail til bryggeri og webshop: support@noerrebrobryghus.dk

Kontakt vores bryggeri på 46 55 04 70
Åben mandag - fredag 9.00 - 15.00

Baldersbrønde Bryggeri A/S
Baldersbuen 25
2640 Hedehusene

Køb øl til døren her

Find vej

Bil

Bus

Tog

Cykel, gå-ben og kørestole