Selskaber
Nørrebro Bryghus er gerne vært ved selskaber af enhver art. Afhold fødselsdage, firmafrokoster, personalearrangementer, barnedåbe m.m. på Nørrebro Bryghus og få en anderledes oplevelse.
Start dagen eller aftenen med et foredrag og smagning af 4 Nørrebro Bryghus' håndbryggede fadøl ved en rundvisning i vort bryggeri. Rundvisninger afholdes kl. 12.00, 16.00 og 17.00 mandag - lørdag for minimum 10 personer. Der er plads til 40 personer i vort bryggeri, men er I et større selskab kan foredraget og ølsmagningen med fordel afholdes i et af lokalerne i restauranten.
Efter rundvisningen serverer vi brunchen, frokosten eller middagen i restauranten. Vi tilbyder en 3, 4 eller 5 retters menu med tilhørende ølmenu, hvor øllet er specielt udvalgt til at akkompanere menuen. Tjenerne vil præsentere maden og øllet til gæsterne under arrangementet. Efter middagen serverer vi gerne kaffe og petit fours. På udvalgte torsdage og lørdage vil der i baren være DJ eller live musik, hvor selskabet kan fortsætte aftenen.
Det er en fordel at reservere rundvisning og bord i god tid. Bestilling af menu skal foretages senest 1 uge inden arrangementet og til selskaber på over 20 personer skal bestilles den samme menu til alle gæster.
Som noget ganske exceptionelt tilbyder vi selskaber på 6 - 8 personer Brewers Table. Dette er Nørrebro Bryghus' gourmet-oplevelse. I får restaurantens bedste bord på eget repos, med udsigt over bryggeriet. Jeres kok serverer og præsenterer en 7 retters gourmetmenu hvor der er kælet for alle detaljer. I har egen øltjener hele aftenen som sammensætter og præsenterer en sublim ølmenu bestående af både Nørrebro Bryghus øl samt øl fra andre gode mikrobryggerier i Danmark og udlandet. Ganske enkelt en oplevelse ud over det sædvanlige. Læs mere her.
For reservation og yderligere forespørgsler ring til os på tlf. 3530 0530 eller send en mail til info@noerrebrobryghus.dk.
Vi glæder os til at kunne byde dit selskab velkommen på Nørrebro Bryghus.
