Nørrebro Bryghus øl
Håndværk, passion og viden
Se dagens øl under Ølkalender
Håndværket i Nørrebro Bryghus er forankret i tradition og indsigt. Alle dele af brygprocessen raffineres konstant: fra udvikling af opskrifter og udvælgelse af råvarer over selve brygprocessen, til lagring og modning af det færdige bryg, og endelig servering af øllet.
Vi har en klar idé med det øl, vi brygger - uanset om det er på flaske eller på fad, i bryghuset eller andre steder. Udvalget skal spænde vidt: fra de lyse og lette hvedeøl til de kraftige, bitre ales og fyldige, mørke portere og stouts. Fra de diskrete og lette til de krydrede og udfordrende.
Inspirationen kommer både fra de klassiske øltraditioner, samt fra de 'vilde nye' bryggere i USA. Alt er tilladt, så længe håndværket er i orden og resultatet er godt - smag og kvalitet er vigtigere end traditioner. Og vi tillader os også at få og realisere vore egne, helt nye ideer.
Som fundament for det hele ligger vores holdning til kvalitet. Øllet skal leve op til de krav, vi stiller ved brygningen - uanset hvor og hvornår det drikkes, og om det er på flaske eller fad. Derfor har vi sat helt nye standarder for dansk specialøl, hvad angår udstyr, kontrol og opfølgning i begge vores bryggerier.
